SIRIUS advokater søger en projektleder/controller

Er du en handlekraftig og engagerende projektleder, der har lyst til at arbejde med økonomi, IT og udvikling af processer indenfor strategiske indsatsområder hos et nytænkende advokatkontor?

SIRIUS advokater søger lige nu en projektleder/controller, så hvis et uhøjtideligt advokatkontor i rivende udvikling lyder som en arbejdsplads for dig, skal du bare læse videre!

Om os
SIRIUS er et innovativt advokatkontor med en flad struktur. Vi løser sager både for private og offentlige virksomheder og myndigheder, ligesom vi fører mange større rets- og voldgiftssager. Vi bestræber os på at være blandt de fagligt bedste i branchen – men vi bestræber os i lige så høj grad på at have de mest engagerede medarbejdere og de mest hjælpsomme kolleger. Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor alle spiller en vigtig rolle, og hvor humøret er højt – også når vi har travlt. Generelt for os er det vigtigt med seriøsitet i opgavevaretagelsen, samtidig med at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Samtidig har vi et stærkt ønske om at behandle hinanden ordentligt, give plads til familieliv og være en ansvarlig spiller i det omgivende samfund.

Om stillingen
Konkret tilbyder vi en udfordrende og spændende stilling indenfor økonomi, IT og udvikling af processer, herunder identificering, vedligeholdelse og udvikling af disse. Dine opgaver vil blandt andet være at hjælpe med at understøtte kulturen med de rette processer inden for strategiske projekter og indsatsområder, igangsætte samarbejder og drifte, udarbejde proces for budget, indkøb og godkendelse på IT-området. Derudover vil du også være med til at varetage kommunikationsopgaver såsom vedligeholdelse af vores hjemmeside og udvikling af vores visuelle virksomhedsidentitet.

Om dig
Du har erfaring med projektledelse og har en finansiel og/eller en IT-faglig baggrund. Du har flair for tal, en analytisk tilgang til data og processer, og derudover kendskab til IT- og økonomisystemer. Du vil være ansvarlig for IT-understøttelse af organisationens opgaver, og du vil derudover blive tovholder på både kortere og længerevarende projekter, hvorfor det er vigtigt, at du er handlekraftig, engageret i at sikre intern fremdrift og god til at sætte igennem. Af natur trives du med selvstændigt arbejde, men har også mod på at skabe kontakt til og samarbejde med eksterne leverandører.

Hos SIRIUS er vi glade for at gå på arbejde, samarbejde og for at komme hinanden ved – derfor er det også vigtigt for os, at vores kommende kollega har lyst til at bidrage til det fællesskab og den holdånd, vi har.  

Kontakt
Læs mere om os, vores værdigrundlag, og hvad vi laver på www.siriusadvokater.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte Pernille Backhausen eller Dorthe Kiær Birkmann på tlf. 88 88 85 85, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at læse din ansøgning, dit CV og dine referencer, som du gerne må sende via linket på denne side
 
Ansøg
Del i dit netværk
Frist:
Kontaktperson:
Dorthe Kiær Birkmann
Jobtype: Administration
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.
SIRIUS advokater
Dampfærgevej 10, 2. sal
2100 København Ø

mail@siriusadvokater.dk
+45 88 88 85 85
Powered by Emply