SIRIUS advokater søger erfaren fuldmægtig eller 1.-2- års advokat til ambitiøs vækstplan for de kommende år.
Om os:
SIRIUS advokater er et moderne advokatfirma, hvor ambitioner og professionalisme trives i en afslappet atmosfære. Vi vægter faglighed og arbejdsglæde særligt højt, samtidig med at vi over for klienterne fokuserer på at levere kvalitetsløsninger, der fungerer både juridisk og forretningsmæssigt.
Udgangspunktet for vores arbejde er en specialisering i de retsområder og sektorer, hvor vi på daglig basis rådgiver klienter, som hovedsageligt omfatter erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner. Ofte kræver opgaveløsningen et tværgående samarbejde mellem afdelinger og specialer, hvilket både sikrer løsningens kvalitet og samtidig giver den enkelte medarbejder en social og faglig bred kontaktflade internt i firmaet samt en variation i arbejdsopgaverne.
Hos os spiller alle medarbejdere en vigtig rolle, og vi anser diversitet som en styrke for fællesskabet. Vi tror på, at alle medarbejderes bidrag er værdifulde, og vi ønsker at have en kultur, hvor tillid og nysgerrighed motiveres igennem et trygt arbejdsmiljø, hvor åben og ærlig dialog er en selvfølgelighed. Alle forventes at tage ansvar for både arbejdsopgaverne og det gode fællesskab og hjælpe hinanden, uanset hvor behovet opstår.
Om jobbet:
Vi søger lige nu en 3. års fuldmægtig eller 1.-2. års advokat til vores hovedspeciale Offentlig Virksomhed, primært inden for specialerne offentlig ret, miljøret, planret og forsyningsret.
Du vil primært komme til at arbejde med sager inden for offentlig ret, dvs. rådgivning til offentlige myndigheder, forsyningsselskaber og private virksomheder. Udover rådgivning vil dit arbejde bestå i håndtering af administrative klagesager ved Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet samt retssagsførelse. Endelig vil du i et vist omfang også skulle koncipere aftaler, hvor den ene part er en offentlig myndighed.
Du kan forvente en udfordrende og spændende stilling, hvor du vil få direkte klientkontakt, og du kommer til at arbejde selvstændigt med sagerne, men du vil aldrig blive overladt til dig selv. Vi bestræber os på en samarbejdsorienteret løsning af sagerne med stor indbyrdes sparring og god holdånd. Det tror vi på, gør os bedre til at løse sagerne, samtidig med at vi får en større arbejdsglæde.
Hos SIRIUS advokater har vi altid gået op i fleksibilitet. Det er en del af vores DNA, at der er plads til forskellige livsfaser. Vi har en 37-timers arbejdsuge og fleksible arbejdsforhold, og vi kan desuden bryste os af, at vi har en høj medarbejdertilfredshed, hvilket vi er stolte af.
Om dig:
Du er godt på vej i din advokatfuldmægtiguddannelse eller nyuddannet advokat med erfaring og interesse for særligt miljøret, planret og forsyningsret. Du har måske en lidt bredere erfaring inden for områderne, men brænder for at fordybe dig i flere af vores specialer inden for Offentlig Virksomhed. På vores hjemmeside kan du læse mere om vores specialer: Specialeområder
Du er vant til og komfortabel med direkte klientkontakt og selvstændigt arbejde. Du har lyst til at blive en del af et kontor, hvor faglige ambitioner, samarbejde og vidensdeling vægtes højt, og hvor vi værner om fællesskabet og den gode stemning.
CV og ansøgning:
CV gerne med kort motivation kan uploades via linket på denne side. Du er velkommen til at række direkte ud til en af vores partnere: Søren Stenderup Jensen, ssj@siriusadvokater.dk / 29 99 30 30
Vi opfordrer alle til at søge, uanset alder, køn, religion og baggrund.