Advokat til M&A

Kan en spændende og udfordrende advokatstilling kombineres med det at være et helt menneske?
Ja, det kan – hos SIRIUS advokater! Også i en afdeling, der arbejder med M&A.

Vi tror på, at vi opnår bedre resultater og får langt mere engagerede medarbejdere ved at tilbyde gode arbejdsvilkår, et virkelig godt fællesskab, et uformelt og dynamisk miljø, gode muligheder for specialisering og dygtiggørelse samt betydelig indflydelse og ansvar. Vi gør os umage for at vedligeholde disse værdier, der er med til at sikre en høj arbejdslyst.

Om os
Vi er et innovativt advokatkontor med en flad struktur. Vi arbejder med en række udvalgte specialer, hvor vi bestræber os på at være blandt de bedste i branchen. Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor alle spiller en vigtig rolle, og hvor humøret er højt - også når vi har travlt. Vi vægter og forventer et meget højt fagligt niveau, engagerede medarbejdere og en god omgangstone. Samtidig prioriterer vi at have det sjovt med vores arbejde. Du vil blive del af et specialekontor med mere end 80 medarbejdere, heraf ca. 50 jurister, hvor vores afdeling for Selskabsret og M&A oplever en fortsat vækst.

Om jobbet
Vi tilbyder en udfordrende og spændende stilling, hvor du skal arbejde med M&A, Venture, Private Equity, selskabsret og incitaments-ordninger. Du vil få masser af direkte klientkontakt, og du kommer til at arbejde selvstændigt med sagerne, men du vil aldrig blive overladt til dig selv. Du vil opleve, at alle vores afdelinger er kendetegnet ved et meget højt fagligt niveau, og du vil få rig mulighed for personlig udvikling samt faglig specialisering blandt andet via vores interne ledelses- og specialistprogram.

Vi bestræber os på en samarbejdsorienteret løsning af sagerne med stor indbyrdes sparring og god holdånd. Det tror vi på, gør os bedre til at løse sagerne samtidig med, at vi får en større arbejdsglæde. 

Din profil
Afdelingen søger en advokat, der er fagligt dygtig inden for M&A, og gerne med erfaring med Private Equity og Venture kapital samt erfaring og interesse for vækstvirksomheder.  Du er vant til og er komfortabel med direkte klientkontakt og selvstændigt arbejde. Du har lyst til at blive del af en afdeling, der er i vækst, hvor du kan være med til at påvirke den videre udvikling af afdelingen. Samarbejde og vidensdeling vægtes højt, vi sætter pris på videbegærlige og arbejdsomme kolleger, der kan se sig selv som holdspillere, som også tager ansvar og har et godt humør.

Læs mere om os, vores værdigrundlag og hvad vi laver på www.siriusadvokater.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte advokaterne Olaf Carl Ehrenskjöld eller Flemming Pristed på tlf. 88 88 85 85, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at læse din ansøgning, dit CV, dit eksamensbevis/karakterblad og dine referencer, som du gerne må sende via linket på denne side

Ansøg
Del i dit netværk
Frist: -
Kontaktperson:
Dorthe Kiær Birkmann
Jobtype: Advokat
Tiltrædelse: Vi holder løbende samtaler og tiltrædelse efter aftale
SIRIUS advokater
Dampfærgevej 10, 2. sal
2100 København Ø

mail@siriusadvokater.dk
+45 88 88 85 85
Powered by Emply