Advokat til erhvervs- og selskabsret

Kan en spændende og udfordrende advokatstilling kombineres med det at være et helt menneske?
Ja, det kan – hos SIRIUS advokater!

Vi tror på, at vi opnår de bedste resultater for vores klienter og får engagerede og glade medarbejdere ved at tilbyde gode arbejdsvilkår, et virkelig godt fællesskab, et uformelt og dynamisk miljø, gode muligheder for specialisering og dygtiggørelse samt betydelig indflydelse og ansvar. Vi gør os umage for at vedligeholde disse værdier, der er med til at sikre en høj arbejdslyst.

Om os
Vi er et højt specialiseret advokatfirma med en flad struktur. Vi arbejder med en række udvalgte juridiske specialer, hvor vi stræber efter at være de bedste i branchen. Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor alle spiller en vigtig rolle, og hvor humøret er højt - også når vi har travlt. Vi vægter og forventer et meget højt fagligt niveau, et stort engagement og en god omgangstone. Samtidig prioriterer vi at have det sjovt med vores arbejde.
Vi er mere end 90 medarbejdere, heraf ca. 50 jurister.

Om jobbet
Vi tilbyder en udfordrende og spændende stilling, hvor du skal arbejde med erhvervsretlige emner, selskabsret, kommercielle kontrakter og M&A. Du vil også arbejde med sager inden for den finansielle lovgivning og compliance inden for den finansielle sektor. Vi arbejder med både store og små virksomheder, helt fra de mindre og mellemstore ejer-ledede virksomheder til børsnoterede virksomheder. Vi arbejder med Private Equity fonde, og vi arbejder med start-up og vækst-virksomheder fra både indland og udland. Du vil få direkte klientkontakt, og du kommer til at arbejde selvstændigt med sagerne, men du vil aldrig blive overladt til dig selv. Du vil opleve, at alle vores afdelinger er kendetegnet ved et meget højt fagligt niveau, og du vil få rig mulighed for personlig udvikling samt faglig specialisering blandt andet via vores interne udviklingsprogram SIRIUS Academy. Afdelingen består af 14 jurister og 3 administrative medarbejdere - og vi vokser.

Vi bestræber os på en samarbejdsorienteret løsning af sagerne med stor indbyrdes sparring og god holdånd. Det tror vi på, gør os bedre til at løse sagerne samtidig med, at vi får en større arbejdsglæde. 

Din profil
Afdelingen søger en advokat, der er fagligt dygtig og erfaren indenfor selskabsret, udarbejdelse og forhandling af kommercielle kontrakter og M&A.  Det vil være en fordel – men ikke et krav – hvis du har erfaring med den finansielle lovgivning og compliance inden for den finansielle sektor. Du er vant til og er komfortabel med direkte klientkontakt og selvstændigt arbejde. Da en del af vores arbejde foregår på engelsk, vil det være en forventning, at du behersker engelsk på forhandlingsniveau på skrift og i tale. Du har lyst til at blive del af en afdeling, der er i vækst, hvor du kan være med til at påvirke den videre udvikling af afdelingen. Samarbejde og vidensdeling vægtes højt, vi sætter pris på videbegærlige og arbejdsomme kolleger, der kan se sig selv som holdspillere, som også tager ansvar og har et godt humør.

Læs mere om os, vores værdigrundlag og hvad vi laver på www.siriusadvokater.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte advokat Flemming Pristed på tlf. 88 88 85 85, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at læse din ansøgning, dit CV, dit eksamensbevis/karakterblad og dine referencer, som du gerne må sende via linket på denne side
​​​​​​
Ansøg
Del i dit netværk
Frist:
Kontaktperson:
Dorthe Kiær Birkmann
Jobtype: Advokat
Tiltrædelse: Efter aftale
SIRIUS advokater
Dampfærgevej 10, 2. sal
2100 København Ø

mail@siriusadvokater.dk
+45 88 88 85 85
Powered by Emply